2010
Ved starten af en nyt vandrerhjemsår er der altid spænding om, hvad året må bringe af oplevelser. Nye gæster, der besøger os for første gang, gæster som genser vandrerhjemme, gæster fra Danmark og gæster fra lande, vi endnu ikke har haft besøg fra tidligere.
I år bekymrer den økonomiske situation os alle. Vi synes, at i en krisetid står vi med et godt og prisbilligt produkt, så Danmarks familier stadig kan komme rundt og se alle de mange spændende ting, som de forskellige egne af landet byder på. Der vil også i år være mange aktiviteter og mange gæster som giver liv i området.
Holstebro
Danhostel Randers udvider med en afdeling i Holstebro. Vi åbne i marts måned 2009. Danhostel Holstebro har til huse i en historisk bygning tegnet af den kendte arkitekt Ulrik Plesner. Huset er bygget som det første alderdomshjem i Holstebro i 1910 med en tilbygning i 1917. Huset bliver taget i brug med 28 værelser med fælles badeværelser på gangen - store lyse værelser, der næsten alle vender ud mod haven og en flot udsigt over Holstebro. Indkørsel til vandrerhjemmet sker ad vejen ved den store Mc´Donald på den indre omfartsvej, så mon ikke børn og børnebørn også vil være begejstrede for at skulle på "opdagelsesrejse" til Holstebro.
Nyt køkken
Køkkenet på 4 sal står klar til vores familie gæster. Det er et rigtigt køkken - All rum, hvor der er både gode køkken faciliteter og mulighed for at sidde ved borde og spise, snakke og hygge sig.
Køkkenet på 2 sal vil vi forbeholde til gæster, som bor i flere dage på vandrerhjemmet. Det betyder samtidig, at vi vil acceptere, at der er lidt mere "rod", og gæsterne har flere sager stående i køkkenet end vanligt. Bor man 4 - 5 dage på vandrerhjemmet i træk, er behovene anderledes, end vores familier, som bor en eller to dage i træk på vandrerhjemmet.
Undskyld vi roder
Vi er ikke færdige med at ændre på værelser og kursuslokaler, så lidt byggerod er svært at undgå. Vi håber vores gæster kun i meget lille omfang bliver generet af arbejdet.
Danhostel Randers
Danhostel Randers er beliggende midt i Randers by med 10 minutters gå afstand til centrum. Det blev ombygget til vandrerhjem i 1988, men er løbende blevet renoveret og fremstår i dag som et moderne tre stjernet vandrerhjem.
Vandrerhjemmet har i alt 33 værelser med henholdsvist 4 til 6 senge i hvert. Værelserne er fordelt på 3 etager dog med elevator til alle 3 niveauer samt til receptionen, fælleslokaler, kursuslokaler og spisesal. Dette er bl.a. med til at gøre vandrehjemmet handicapvenligt. Læs selv videre på siden om tilgængelighed på vandrerhjemmet.
Vandrerhjemmet er beliggende i et parkareal, og er dermed ideelt for folk, som ønsker en by ferie i rolige omgivelser. Vi byder velkommen året rundt til skolegrupper, sportsgrupper, lejrskoler, familier og enkeltpersoner på ferie eller bare på tur.
Vi tilbyder gode fælles faciliteter – bl.a. Bordtennis, Billard, Tv-stue, Køkken, Vaskeri, Internetadgang mv. Klik rundt på vores hjemmeside og få et samlet indtryk af faciliteterne såvel ude som inde.
Vi har også fine lokaler til afholdelse af kurser og møder, såvel internat- som dagkurser. Her vil vi gerne invitere dig på en rundtur i tekst og billeder, se også Randers Kursus.
Randers er Danmarks 6. største by og er fra gammel tid kendt som "byen, hvor 13 landeveje møder vandvejen". Det hyggelige gågademiljø i den indre by byder på gode shopping muligheder, et righoldigt udbud af kulturoplevelser samt et godt forlystelsesliv. Endvidere betyder en stor koncentration af supermarkeder m.v., at byen i dag mere end nogensinde lever op til sit ry som handelsby.
Aflæg Randers Regnskov et besøg – byens førende attraktion. Besøg et af byens mange museer eller tag på shopping i centrum eller i Randers Storcenter. Ligeledes er Randers med sin placering velegnet som udgangspunkt til mange nærtliggende seværdigheder: f.eks. Djurs Sommerland, slottene Clausholm og Rosenholm, Dansk Landbrugsmuseum, Kattegatcenteret, Fregatten Jylland, Tivoli Friheden samt modeljernbane Europa.
Du kan se mere om Randers og omegn under punktet, Randers Links, hvor der netop er links til stort set alt i Randers.
Tag en rundtur på vores hjemmeside – og husk på, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker at bestille.
Endnu engang velkommen til Danhostel Randers.