Vi har i alt 33 værelser fordelt på 3 etager. På 2. og 3. sal er der i alt 28 værelser med 4 sovepladser i hver, samt 2 værelser med 6 soveplader. Disse værelser er med badeværelse på gangen – Vi gør dog opmærksom på, at såvel toilet som bad er i separate aflåselige rum.
På 4. sal har vi 3 værelser med hver 4 sovepladser samt eget bad og toilet på hvert værelse.
Alle værelser har indgang fra gangareal, så ved ankomst udleveres der et nøglekort, så I har adgang til fællesarealerne samt værelsesfløjene hele døgnet rundt.
Tjek ind sker normalt mellem kl. 13.00 og 17.00 (se under punktet åbningstider), afrejse inden kl. 10.00.
Der kan aftales ankomst uden for receptionens åbningstider – det er dog meget vigtigt, at du kontakter receptionen telefonisk inden for åbningstiden på ankomstdagen, for at få udleveret en kode til døren, så du kan få adgang til værelset, selvom du kommer uden for den normale åbningstid.